Kemi I-bog

Vi betragter lys som bølger, på samme måde som i nok har lært omkring lyd.
Det lys som vi mennesker kan se med det blotte øje har bølgelængderne fra 300 til 750 nanometer.
Dette er også kaldet for det ”synlige lysspektrum”.
Som i kan se på billedet, så har de forskellige bølgelængder forskellige farver.
Det lys som kommer fra solen, ser vi som hvidt lys, men faktisk indeholder lyset
alle farverne.
 

 

Primære farver

Du har sikkert lært om farver da du havde billedkunster i de mindre klasser. Farverne er delt op i 3 dele. Primære, sekundere og tertiær farver. Primær farver er farver som ikke kan blive lavet, selvom man blander andre farver sammen. Alle rene farver kan blive lavet ved at blande de primærfarver. Når man blander farver er der 2 forskellige måder at blande på. Der er additiv og subtraktiv farveblanding. Hver farveblanding har hver deres primærfarve. Additive farve har rød, blå og grøn, mens subtraktiv har magenta, gul og cyan. Man bruger farveblandinger i forskellige sammenhæng. De additive farvesystem bruges i fc. Tv og computer skærme og de subtraktive bruges i farvetryk på papir og lignede medier.

 

Sekundær og tertiærefarver 

Sekundær farver er når man blander 2 primærfarver sammen.
Tertiær er når man blander en primær med en sekundær farve.

 

UV og IR

 Bølgerne som har en bølgelængde på under 300 hedder ultraviolette,
Disse bølger kaldes ofte for ”stråler” heriblandt er der ultraviolette stråler som
blandt andet kommer fra solen, og er de stråler som skader huden, og er derfor
man skal bruge solcreme. Disse stråler har en bølgelængde på ca. 100 nanometer,
Længere nede findes røgntenstråling, og gammastråling som har bølgelængder på
1 nanometer og 0,01 nanometer.
 I det infrarøde spektrum har vi infrarøde stråler som er varmestråler, mikrobølger, og radiobølger, radiobølger har en bølgelængde mellem 1 meter til 1 kilometer.

 

Lys og energi

I ved nok godt allerede at der er noget energi i disse bølger, solen varmer jorden hver dag og med solceller kan man fange varmen. Det der bestemmer hvor meget energi en bølge indeholder, er jo lavere bølgelængde, jo mere energi, dvs.at gammastråling indeholder mest energi og røngten efter.

 

Regnbue

Alle kender fænomenet med regnbuen, men hvorfor kommer der egentlig regnbuer? Lyset fra solen indeholder alle farver, dette gør at lyset er hvidt, som vi normalt ser det.
Ved hjælp af en prisme, eller nogle vanddråber i luften, kan vi splitte lyset op i de forskellige farver.
Dette sker pga. lyset har forskellige hastigheder gennem forskellige materialer, dette er ligesom hvis du kaster en bold igennem luften og igennem vand.
Når lyset rammer vanddråberne eller en prisme vil det så blive afbøjet, og herved fremkommer der regnbuer.

 

 

Koncentration
Er et begreb som fortæller hvor stor en mængde stof der er i  blandingen. Koncentration bruges også til at beskrive hvor kraftig en blanding kan være. I kemiens verden er det mange gange ikke nok bare at bruge betegnelsen koncentration så der bruger man udtrykket stofmængdekoncentration som er mere præcist og måles i mol pr. liter (Mol/L)

 

 

Absorbanskurve

Når vi snakker om en absorbanskurve har vi absorbansen op ad y-aksen og bølgelængden, i nanometer, ud ad x-aksen.

På billedet kan man se en absorbanskurve, inden for den synlige bølgelængde, den sorte streg viser hvilken bølgelængde der bliver absorberet mest. Vi kan se at blå og cyan er den på den bølgelængde med mest absorbans. På bølgelængde ved den røde, er der også relativ høj absorbans. Da de andre farver bliver absorberet. Bliver farven til den bølgelængde med mindst absorbans, altså i det her tilfælde, bliver den mest grønlig.

Så hvis du har en gul trøje, så er grunden til at den er gul, fordi den absorberer alt det blå lys, reflektere det gule. 

 

Standardkurve

For at lave en standard kurve skal man have nogle forskellige måleresultater for absorbans og for koncentration. herefter laver man et punktdiagram med koncentrationen på x aksen og absorbansen på y aksen.
Dette vil give dig ekstinsionskoefficienten, som indgår i lambert beers lov. 

 

lambert beers lov

Når lys går igennem ting kan man ikke undgå at støde ind i Lambert-Beers lov. Loven går ud på at se en sammenhæng mellem lys og farver når lys går igennem ting fx et væske med farvestof i. Man måler hvilke bølgelængder der bliver absorberet i det materiale man vil måle på. Loven ses således ud:

 

 

 

 

 

 

 

Man bruger oftest loven når man skal analysere det optiske spektrum med et spektroskop. Hvis i antager at vi skal måle koncentrationen af saftevand, hvor man halvere koncentrationen med 50% vil man få en lineær absorbans

L i formlen er længden på den cuvette som man måler igennem, dens enhed er i cm.

[c] er koncentrationen af stoffet som er i væsken, den bliver målt i mol.

I formlen står A for absorbans, altså hvor meget af lyset som bliver absorberet.
 er i formlen ekstinentionskoefficienten, dette er et svært ord, men det skal ikke afskrække dig, den har enheden   og vi finder den via. Vores standardkurve.